Dronning Margrethe II

Regent 1972 - 2024

Scroll ned

Hele Danmarks dronning og en vigtig kulturrepræsentant for hovedstaden

Dronning Margrethe II abdicererede søndag den 14. januar 2024.

Prinsesse Margrethe - Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix
Amalienborg med gardere - Foto: Pexels
Vi har samlet

Dronningens store
øjeblikke i hovedstaden

Kongeskibet - Foto: Pexels

Scroll dig igennem billederne, og bliv klogere på, hvordan hovedstadsområdet har formet dronningen, og hvordan dronningen har formet hovedstaden.

1940

Kong Frederik og Dronning Ingrid med deres prinsesse Margrethe - Foto: Scanpix

Amalienborg

Den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig havde varet i tre uger, da danskerne fik en nyhed at smile af.

Den 16. april 1940 blev en ganske særlig nyhed nemlig offentliggjort.

”Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid nedkom Tirsdag kl. 10.10 med en velskabt Datter. Moder og Barn befinder sig vel.”, lød det i telegram, der blev udsendt klokken 10.33.

23 minutter tidligere var en lille pige på 3.300 gram kommet til verden i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

En pige, der senere blev døbt Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, og som blev Danmarks tronfølger.

Margrethe voksede op i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I 1967 flyttede hun sammen med prins Henrik ind i Christian IX’s Palæ.

Prinsesse Margrethe med studenterhue - Foto: Ivar Myhøj/Ritzau Scanpix

1966

Københavns Lufthavn

Septemberregnen væltede ned over Københavns Lufthavn den 6. september 1966.

Alligevel havde et utal af mennesker taget opstilling i lufthavnen. Angiveligt var både landingsbanen og ankomsthallen et kaos af paraplyer, pressefolk og nysgerrige danskere.

Forrest i menneskemængden stod en meget forelsket prinsesse, der - ligesom nationen - ventede på en ganske særlig passager.

Spændingen blev udløst, da prinsessens udkårne med tilbagestrøget hår og et bredt smil trådte ud af et SAS-fly, der ankom fra Bruxelles.

Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat var navnet på manden, som Danmarks daværende prinsesse bød velkommen i blitzlysenes skær.

Prinsesse Margrethe byder Henri de Monpezat velkommen i Københavns Lufthavn - Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Prinsesse Margrethe modtager Henri de Monpezat i Københavns Lufthavn - Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

1967

Prinsesse Margrethe og Henri de Monpezat bryllup - Foto: Vagn Hansen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Prinsesse Margrethe og Prins Henri vinker fra kareten på deres bryllupsdag - Foto: Snf/Ritzau Scanpix
Prinsesse Margrethe og Prins Henri ved alteret - Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix

Holmens Kirke

Holmens Kirke i København har flere gange dannet ramme om vigtige begivenheder i dronningens liv. Ikke alene var det her, dronningen blev døbt den 14. maj 1940.

Det var også her, at hun – 27 år senere - sagde ja til sit livs kærlighed, prins Henrik.

Iført en brudekjole kreeret af Jørgen Bendero ankom prinsesse Margrethe sammen med sin far, kong Frederik IX., til Holmens Kirke.

Kort tid efter trådte hun igen ud af kirken med sin mand, prins Henrik, ved sin side.

Efterfølgende kørte det nygifte par gennem København i karet, inden de fra balkonen på Amalienborg Slot kunne vinke til de mange fremmødte. Selve bryllupsfesten blev holdt på Fredensborg Slot.

1972

Prinsesse Margrethe udnævnes til Dronning - Foto: Aage Sørensen/Ritzau Scanpix

Christiansborg Balkon

14. januar 1972 døde Kong Frederik IX., og med ét gik dronning Margrethe fra prinsesse til regent.

”Kong Frederik IX. er død. Længe leve Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.”

Ordene blev råbt tre gange og kom fra statsminister Jens Otto Krag, der befandt sig på balkonen på Christiansborg Slot.

Ordene gav genklang over Christiansborg Slotsplads og de over 50.000 mennesker, der havde trodset vinterkulden for at hylde den nye regent, som iført sort slør stod ved siden af statsministeren.

Nytårstalen 1972 af Dronning Margrethe - Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix
Nytårstalen 1980 af Dronning Margrethe - Foto: Lars Skaaning/Ritzau Scanpix
Nytårstalen 1992 af Dronning Margrethe - Foto: Joachim Rode/NF/Ritzau Scanpix
Nytårstalen 2020 af Dronning Margrethe - Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Nytårstalen 2010 af Dronning Margrethe - Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Nytårstalen 2003 af Dronning Margrethe - Foto:  Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Arbejdsværelset på Amalienborg

Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972 – det blev til 52 af slagsen.

Nogle nytårstaler vil blive husket mere end andre, som da hun i sin tale fra 1984 adresserede vores ”små dumsmarte bemærkninger”, da hun annoncerede prins Henriks pension i 2015, og da hun italesatte kongefamiliens familieudfordringer i 2022.

Men stærkest vil måske stå den sidste nytårstale i 2023, da hun i sin tale meddelte, at hun abdicerer på årsdagen for hendes egen udråbelse.

Langt de fleste nytårstaler holdt hun fra sit arbejdsværelse i Christian IX's palæ på Amalienborg.

Det er i samme rum, hvor hun til hverdag tog imod blandt andre statsministeren og udenrigsministeren.

1988

Dronningen åbner udstillingen FORFØRELSENS PORTRÆT på Rungstedlund torsdag den 5. oktober 2023. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe ankommer til Køge, hvor hun skal åbne en udstilling med egne værker. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe ved åbning af hendes udstilling: The Essence of Color.- Foto: Keld Navntoft/AFP/Ritzau Scanpix

Køge Skitsesamling

Kreativitet, kunst og kultur har spillet en central rolle gennem dronningens liv.

I 1988 udstillede hun for allerførste gang. Det skete på Køge Skitsesamling – det nuværende KØS - hvor hendes udstilling angiveligt tiltrak mange mennesker.

Siden da har dronningen udstillet sin kunst mange gange både alene og sammen med andre i både ind- og udland. For eksempel i Stockholm, Tokyo og Washington. I hovedstadsområdet har hun blandt andet udstillet på Nationalmuseet i København, Karen Blixen Museet i Rungsted og Arken i Ishøj.

1990

Dronning Margrethes gave fra bl.a. Brøndby Kommune - Den højeste flagstang i Danmark - Foto: Forstadsmuseet
Dronning Margrethes gave fra bl.a. Brøndby Kommune - Den højeste flagstang i Danmark - Foto: Forstadsmuseet
Dronning Margrethes gave fra bl.a. Brøndby Kommune - Den højeste flagstang i Danmark - Foto: Forstadsmuseet

Danmarks højeste flagstang

Hvad giver man i gave til en dronning? Det spørgsmål har både danskerne og offentlige instanser stillet sig selv, når de gennem tiderne har hyldet, fejret og takket dronningen.

Også dronningens 50-års fødselsdag i 1990 gav anledning til fejring og gaver - også de kreative af slagsen.

Brøndby Kommune, Danmarks Idræts Forbund og Danmark Olympiske Komité gik således sammen om en godt 50 meter høj flagstang.

Flagstangen, der betragtes som Danmarks højeste, kan fortsat ses på den københavnske vestegn, hvor den står på en høj syd for Brøndby Stadion.

1992

Dronning Margrethe og Prins Henri vinker fra Fredensborg Slot til deres sølvbryllup - Foto: Steen Wrem/Ritzau Scanpix

Fredensborg Slot

Fredensborg Slot har i mange år ageret forår- og efterårsresidens for dronning Margrethe.

Det er her dronningen ofte har indbudt til fest. Ved bl.a. bryllup, sølvbryllup og større fødselsdage. Faktisk begyndte den tradition allerede den 1. april 1955, da hun blev konfirmeret på Fredensborg Slot.

Slottet dannede rammen, da familie og venner overraskede dronningen og prins Henrik med morgensang på parrets sølvbryllupsdag i 1992.

Efter prins Henriks død i 2018 blev den ene del af hans aske nedsat i en urne i den private have på Fredensborg Slot.

2002

Tivoli

Ni gange har dronningen været en del af det kunstneriske hold bag en balletforestilling i Tivoli.

Samarbejdet begyndte i 2001, da dronningen stod for scenografien til H.C. Andersen-forestillingen "Kærlighed i Skarnkassen".

Også i 2019 var dronningen med i kulisserne. Sammen med sangerinden Oh Land stod hun for en nyfortolkning H.C. Andersen eventyret ”Snedronningen”.

Forestillingen favnede både balletten og sangen, og dronningen stod foruden scenografien også for kostumedesignet.

Dronning Margrethe til kostumeprøvning - Foto: Tivoli/Pressefoto
Oh Land, Dronning Margrethe til pressemøde i Tivoli - Foto: Tivoli/Pressefoto

2024

Christiansborg

Præcis 52 år efter, at dronning Margrethe selv var blevet udråbt som regent, overlod hun tronen til sin søn kong Frederik. Det hele skete ved et Statsråd på Christiansborg den 14. januar 2024.

To uger forinden overraskede hun alt og alle ved at erklære, at hun abdicerede, i sin nytårstale. Da hun underskrev erklæringen om abdikation skabte hun et historiske øjeblik.

Danmarks regent, fortsætter dronning Margrethe som rigsforstander, ligesom hun deltager i officielle arrangementer.

Roskilde Domkirke

Siden den tidligere middelalder er næsten 40 danske konger og dronninger blevet stedt til hvile i Roskilde Domkirke. Det kommer også til at gælde for dronning Margrethe, der skal begraves i et såkaldt gravmæle i Sankt Birgittas Kapel.

Det er kunstnere Bjørn Nørgaard, der gennem knap 15 år udarbejdede gravmælet, der har titlen ”Sarkofag”.

Oprindeligt skulle prins Henrik også stedes til hvile i gravmælet, men prinsen ændrede mening. Gravmælet er ikke blevet vist frem for offentligheden, selvom det har stået i kapellet siden 2018. Her har det været tildække, så domkirkens besøgende har kunnet besøge kapellet uden at se det. En 1:10 kopi af gravmælet har dog været udstillet i Roskilde Domkirke.Selvom hun er trådt tilbage som

Portræt af Dronning Margrehte II - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe II
Regent 1972 - 2024

Tak for alt

Fotos krediteret som de fremtræder. Kjeld Navntoft/Ritzau Scanpix, Allan Moe/Ritzau Scanpix, Pexels.com, Pexels.com, Kjeld Navntoft/Ritzau Scanpix, Pixabay.com, Scanpix, Ivar Myrhøj/Ritzau Scanpix, Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix, Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix, Vagn Hansen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix, Snf/Ritzau Scanpix, Allan Moe/Ritzau Scanpix, Aage Sørensen/Ritzau Scanpix, Morten Langkilde/Ritzau Scanpix, Lars Skaaning/Ritzau Scanpix, Joachim Rode/NF/Ritzau Scanpix, Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix, Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix, Keld Navntoft/Ritzau Scanpix, Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix, Bjarne Lütchke/Ritzau Scanpix, Forstadsmuseet, Forstadsmuseet, Forstadsmuseet, Steen Wrem/Ritzau Scanpix, Tivoli/Pressefoto, Tivoli/Pressefoto, Keld Navntoft/Kongehusest, TV 2 Kosmopol, Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Journalist, Signe Julie Andersen
Redaktør, Mathilde Fischer Thomsen & Nanna Andreasen
Design og udvikling, Mia Cassens